Hej alle
Jeg har vaeret meget lidt aktiv paa bloggen paa det seneste. Der er ikk noget jeg hellere vil, end at beskrive for jer hvordan jeg har det, og hvad der foregaar her paa Caminoen i Nordspanien. Men det er simpelthen saa svaert, ja faktisk umuligt at beskrive den verden jeg lever i for tiden. Faktisk er det noget vi snakker en del om naar vi gaar. Vi vil alle meget gerne forklare vores venner derhjemme hvordan livet paa Caminoen er, men det er umuligt. Ja, sagt med en gammel floskel saa skal man proeve det selv.
Man er i en helt anden verden, man bekymrer sig ikke om alverdens nyheder og begivenheder og man har ingen anelse om, hvilken dag det er. Man gaar, snakker, spiser, sover, spiller kort, laeser.
Nu fik jeg maaske alligevel forklaret en smule :)
Selvom jeg ikke helt kan forklare hvordan livet i Spanien er, kan jeg forsikre jer om, at jeg har en fantastisk tid, og moeder mennesker som jeg bestemt ikke har set fo sidste gang i mit liv. Det haaber jeg i hvert fald ikke.
Til det mere praktiske: Jeg regner med at booke et fly saa jeg lander i Kbh d. 16. sep. Jeg skal til jobsamtale paa Malling Skole, hvor jeg har sogt et barselsvikariat som jeg haaber meget paa at faa.
Haaber I alle har det godt i Danmark, selvom jeg har det godt, glaeder jeg mig alligevel meget til at komme hjem og se jer allesammen, spise ordentlig mad, sove i min egen seng osv.
Kh
Mikkel
torsdag den 3. september 2009
mandag den 24. august 2009
SORRY!
Hej alle
Jeg vil gerne starte med at sige undskyld til de trofaste laesere af min blog. Det er ved at vaere et stykke tid sidenm, at jeg har skrevet. Grunden til denne manglende aktivitet er, at jeg simpelthen har det saa godt, og hygger mig saa meget, at jeg ikke har faaet skrevet.
Jeg er ved at vaere halvvejs mod Santiago de Compostela, hvilket betyder, at der er ca. 400 km tilbage.
Jeg har fundet sammen med en gruppe paa ca. 10 personer som jeg gaar sammen med, og hygger mig med om eftermiddagen. 4 englaendere, en finne, 3 tyskere og en fra Ungarn. Vi gaar, synger Take That, spiller poker med kiks, snakker om livets store sporgsmaal, griner og meget andet.
Lige nu raaber de efter mig, saa jeg smutter faktisk allerede igen! Men som I kan hoere, er alt godt her I Spanien!
Skriver snart noget laengere.
Mikkel
Jeg vil gerne starte med at sige undskyld til de trofaste laesere af min blog. Det er ved at vaere et stykke tid sidenm, at jeg har skrevet. Grunden til denne manglende aktivitet er, at jeg simpelthen har det saa godt, og hygger mig saa meget, at jeg ikke har faaet skrevet.
Jeg er ved at vaere halvvejs mod Santiago de Compostela, hvilket betyder, at der er ca. 400 km tilbage.
Jeg har fundet sammen med en gruppe paa ca. 10 personer som jeg gaar sammen med, og hygger mig med om eftermiddagen. 4 englaendere, en finne, 3 tyskere og en fra Ungarn. Vi gaar, synger Take That, spiller poker med kiks, snakker om livets store sporgsmaal, griner og meget andet.
Lige nu raaber de efter mig, saa jeg smutter faktisk allerede igen! Men som I kan hoere, er alt godt her I Spanien!
Skriver snart noget laengere.
Mikkel
fredag den 14. august 2009
Den fantastiske camino!
Hej alle
Jeg er nu 7 dage inde i min vandring paa caminoen, og indtil videre har det vaeret fantastisk. Man staar op foer 6 hver morgen, for at gaa mens man stadig kan holde ud at vaere udenfor. Omkring middag naar man frem til "refugiet" og har derefter tid til at snakke, laese, vaske toej, se byen, sove osv. Da man gaar fra refugium til refugium er det mange af de samme mennesker man moeder, og jeg er blevet gode venner med en 4-5 stykker, som jeg spiser med hver aften.
De mennesker man moeder er vidt forskellige. Der er 20 aarige piger fra Tyskland, og 70 aarige maend fra Ukraine. Faelles for dem allesammen (naesten) er, at de alle er imoedekommende og meget gerne vil snakke. Det er noget af en kontrast til de ensomme tyske landeveje. (Dermed ikke sagt at jeg ville have vaeret foruden dem.)
Blandt dem jeg snakker mest med, er en belgisk forfatter som er lidt over 40, en ungarnsk fyr paa 27, 4 canadiske piger paa 22 - 27, en finsk pige sidst i tyverne, en tysk fyr omkring de 30 og et belgisk aegtepar paa 60. Som man kan se, er det vidt forskellige mennesker.
Igaar boede vi paa et refugium der havde 7 aars foedselsdag, og der blev daekket op paa gaden med borde og stole, og en kaempe paella for enden. Bagefter var der en mand der spillede spanske snage paa harmonika.
Som I nok kan hoere, har jeg det ganske godt hernede, og jeg kan varmt anbefale folk at gaa caminoen. Det kraever ikke det store, men det giver en hel masse vil jeg paastaa.
Naa, jeg vil leve videre i caminoverdenen lidt endnu, hav det godt til naeste gang.
Mikkel
PS. Der er nye billeder paa:
http://picasaweb.google.dk/MikkelMiddelbo/MikkelPaVandring#
Jeg er nu 7 dage inde i min vandring paa caminoen, og indtil videre har det vaeret fantastisk. Man staar op foer 6 hver morgen, for at gaa mens man stadig kan holde ud at vaere udenfor. Omkring middag naar man frem til "refugiet" og har derefter tid til at snakke, laese, vaske toej, se byen, sove osv. Da man gaar fra refugium til refugium er det mange af de samme mennesker man moeder, og jeg er blevet gode venner med en 4-5 stykker, som jeg spiser med hver aften.
De mennesker man moeder er vidt forskellige. Der er 20 aarige piger fra Tyskland, og 70 aarige maend fra Ukraine. Faelles for dem allesammen (naesten) er, at de alle er imoedekommende og meget gerne vil snakke. Det er noget af en kontrast til de ensomme tyske landeveje. (Dermed ikke sagt at jeg ville have vaeret foruden dem.)
Blandt dem jeg snakker mest med, er en belgisk forfatter som er lidt over 40, en ungarnsk fyr paa 27, 4 canadiske piger paa 22 - 27, en finsk pige sidst i tyverne, en tysk fyr omkring de 30 og et belgisk aegtepar paa 60. Som man kan se, er det vidt forskellige mennesker.
Igaar boede vi paa et refugium der havde 7 aars foedselsdag, og der blev daekket op paa gaden med borde og stole, og en kaempe paella for enden. Bagefter var der en mand der spillede spanske snage paa harmonika.
Som I nok kan hoere, har jeg det ganske godt hernede, og jeg kan varmt anbefale folk at gaa caminoen. Det kraever ikke det store, men det giver en hel masse vil jeg paastaa.
Naa, jeg vil leve videre i caminoverdenen lidt endnu, hav det godt til naeste gang.
Mikkel
PS. Der er nye billeder paa:
http://picasaweb.google.dk/MikkelMiddelbo/MikkelPaVandring#
lørdag den 8. august 2009
Venlige mennesker og vandring i taage
Hej alle
Jeg sidder i en kirkeligende bygning i en lille by paa den spanske side af Pyronaerne, efter at have overstaaet forste etape af pilgrimsvandringen mod Santiago. Alle de pilgrimme overnatter paa et saakaldt refugium, som i dette tilfaelde er en sovesal med plads til 120 mennesker. Bygningen er en gammel kirke, med internet i kaelderen. Sjovt som ting moedes.
Jeg endte med at tilbringe 5 dage i Frankfurt, som faktisk viste sig at vaere en ganske interessant by. Jeg moedte nogle meget flinke mennesker paa det hostel hvor jeg boede, med hvem jeg lejede cykler, var i zoo, saa Goethes hus og andet turistgejl.
Fra Frankfurt tog jeg tidligt torsdag morgen toget til Paris, og videre fra Paris til Bayonne og tilsidst til den lille franske by Saint-Jean-Pied-de-Port. En lille togtur paa 11 timer. I Saint-Jean havde jeg booket 2 naetter paa et lille refugium. Menneskerne her viste sig at vaere utroligt flinke og imoedkommende. Om aftenen var der laekker mad omkring et stort faellesbord, og snakken gik lystigt paa tysk, engelsk, fransk og spansk. Jeg brugte fredagen paa at gaa rundt i den lille bjergby, samt at sidde og laese med en fantastisk udsigt til Pyronaerne.
Da jeg lordag morgen skulle gaa, fik jeg madpakke, og et lille lamineret digt, endda paa dansk, med. Digtet lyder:
Vandrer, det er dine spor
som er vejen, og intet andet;
Vandrer, der findes ingen vej,
vejen formes mens du gaar.
Mens du gaar formes vejen,
og naar man skuer tilbage,
ser man stien som man aldrig
igen skal betraede.
Vandrer, der findes ingen vej,
bare kolvandet paa soen.
Faktisk et ret godt digt synes jeg, og meget sigende for det at gaa.
Den forste etape var over Pyronaerne, og ind i Spanien. Efter mine undersogelser skulle denne etape vaere den haardeste, men ogsaa den smukkeste. Etapen var ret haard, men mange kraftige stigninger. Og udsigten var fantastisk, storslaaet, imponerende og helt igennem smuk...... - tror jeg. For jeg kunne kun se 10 meter frem pga. en tyk taage som hang over bjergene hele dagen. Det irriterer mig lidt, at jeg ikke kunne se noget, men mon ikke der bliver mulighed for flotte udsigter senere - det haaber jeg i hvert fald.
Naar man gaar denne pilgrimsvej moder man hele tiden mennesker, og alle er meget venlige og har lyst til at snakke. Det er noget at en kontrast til den sorgelige tyske landevej, og rart at mode nogle andre vandrere. Og alderen er lige fra 20 til 80!
Jeg smutter igen, so long!
Mikkel
Jeg sidder i en kirkeligende bygning i en lille by paa den spanske side af Pyronaerne, efter at have overstaaet forste etape af pilgrimsvandringen mod Santiago. Alle de pilgrimme overnatter paa et saakaldt refugium, som i dette tilfaelde er en sovesal med plads til 120 mennesker. Bygningen er en gammel kirke, med internet i kaelderen. Sjovt som ting moedes.
Jeg endte med at tilbringe 5 dage i Frankfurt, som faktisk viste sig at vaere en ganske interessant by. Jeg moedte nogle meget flinke mennesker paa det hostel hvor jeg boede, med hvem jeg lejede cykler, var i zoo, saa Goethes hus og andet turistgejl.
Fra Frankfurt tog jeg tidligt torsdag morgen toget til Paris, og videre fra Paris til Bayonne og tilsidst til den lille franske by Saint-Jean-Pied-de-Port. En lille togtur paa 11 timer. I Saint-Jean havde jeg booket 2 naetter paa et lille refugium. Menneskerne her viste sig at vaere utroligt flinke og imoedkommende. Om aftenen var der laekker mad omkring et stort faellesbord, og snakken gik lystigt paa tysk, engelsk, fransk og spansk. Jeg brugte fredagen paa at gaa rundt i den lille bjergby, samt at sidde og laese med en fantastisk udsigt til Pyronaerne.
Da jeg lordag morgen skulle gaa, fik jeg madpakke, og et lille lamineret digt, endda paa dansk, med. Digtet lyder:
Vandrer, det er dine spor
som er vejen, og intet andet;
Vandrer, der findes ingen vej,
vejen formes mens du gaar.
Mens du gaar formes vejen,
og naar man skuer tilbage,
ser man stien som man aldrig
igen skal betraede.
Vandrer, der findes ingen vej,
bare kolvandet paa soen.
Faktisk et ret godt digt synes jeg, og meget sigende for det at gaa.
Den forste etape var over Pyronaerne, og ind i Spanien. Efter mine undersogelser skulle denne etape vaere den haardeste, men ogsaa den smukkeste. Etapen var ret haard, men mange kraftige stigninger. Og udsigten var fantastisk, storslaaet, imponerende og helt igennem smuk...... - tror jeg. For jeg kunne kun se 10 meter frem pga. en tyk taage som hang over bjergene hele dagen. Det irriterer mig lidt, at jeg ikke kunne se noget, men mon ikke der bliver mulighed for flotte udsigter senere - det haaber jeg i hvert fald.
Naar man gaar denne pilgrimsvej moder man hele tiden mennesker, og alle er meget venlige og har lyst til at snakke. Det er noget at en kontrast til den sorgelige tyske landevej, og rart at mode nogle andre vandrere. Og alderen er lige fra 20 til 80!
Jeg smutter igen, so long!
Mikkel
søndag den 2. august 2009
lørdag den 1. august 2009
Fra Harzen til Frankfurt og snart videre...
Hej alle
Jeg har været uden internet de seneste dage, hvorfor der har været en smule stille her på bloggen. Men fortvivl ej, nu er jeg tilbage.
Jeg har i de sidste 5 dage gået gennem Harzen på den såkaldte Harzer-Hexen-Stieg. Og ja, jeg så faktisk hekse. Både i form af grimme tyskere, og i form af de mange heksefigurer der stod langs ruten.
Jeg har hidtil haft en del fordomme om Harzen – som f.eks. at det kun er småborgerlige danske pensionister der tager dertil. Det er måske også rigtigt nok, men Harzen er mere end det. Harzen er et utroligt flot og spændende område, og jeg har nydt de 5 dage jeg tilbragte der. For det første er naturen meget flot og afvekslende. Skov, bjerge, klipper osv.
Derudover ligger Harzen også lige i det område hvor den gamle Øst-Vesttyske grænse gik, hvilket der stadig er spor af. Bl.a. i form af betonveje midt ude i ingenting, beregnet til at tanks skulle kunne komme frem i det kuperede landskab. Disse betonveje var nu sprækkede og der groede græs op i sprækkerne, hvilket jeg synes var både smukt, både for øjet, men også i en symbolsk betydning. Der hvor folk blev holdt i et jerngreb og hvor der var et tungt jerntæppe, og der hvor tunge tanks kørte rundt, er der nu frit for vandrere, cyklister og græs. Det vil jeg kalde en god udvikling.
Jeg fik også besteget Bloksbjerg, eller som det hedder i Tyskland, Brocken. Det er 1142 meter højt, og det var koldt og vådt på toppen. Det blev dog opvejet af en fantastisk udsigt samt en ærtesuppe fra en såkaldt gullashkanon.
Fra enden af Hexenstieg tog jeg tog til Frankfurt am Main, hvor jeg er nu. Frankfurt er, har jeg lige fundet ud af, en kæmpe by, og noget af det første jeg så, var en limousine og det der kunne minde meget om en stor Istedgade. Unægteligt noget af en kontrast til Harzens natur!
Her i Frankfurt skal jeg lige have ordnet nogle ting, og have modtaget en pakke med nye bøger og et pilgrimspas. Herefter går turen med tog til Sydfrankrig, hvor pilgrimsruten starter. Dvs. Meget Sydfrankrig, allerede den første dag krydser man Pyronæerne og går ind i Spanien. Jeg glæder mig meget til at komme igang med pilgrimsfæren, og til at møde en masse spændende mennesker.
Jeg håber, at alt er vel i Danmark, en ting jeg i hvert ved er vel, er at AGF fører Superligaen for første gang i 15 milliarder år.
Næste gang bliver nok fra Spanien, hav det godt indtil der.
Mikkel
PS. Lidt dårligt nyt er der også. Fik i dag en mail fra Jyske Vestkysten, der ikke vil bringe mine rejsebreve mere. "Det er ikke din skrivestil, men der sker ikke nok, til at fastholde læserne" var begrundelsen. Det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg havde allerede skrevet og sendt rejsebrev nr. 2, men det vil jeg så i stedet udgive på denne blog.
Jeg har været uden internet de seneste dage, hvorfor der har været en smule stille her på bloggen. Men fortvivl ej, nu er jeg tilbage.
Jeg har i de sidste 5 dage gået gennem Harzen på den såkaldte Harzer-Hexen-Stieg. Og ja, jeg så faktisk hekse. Både i form af grimme tyskere, og i form af de mange heksefigurer der stod langs ruten.
Jeg har hidtil haft en del fordomme om Harzen – som f.eks. at det kun er småborgerlige danske pensionister der tager dertil. Det er måske også rigtigt nok, men Harzen er mere end det. Harzen er et utroligt flot og spændende område, og jeg har nydt de 5 dage jeg tilbragte der. For det første er naturen meget flot og afvekslende. Skov, bjerge, klipper osv.
Derudover ligger Harzen også lige i det område hvor den gamle Øst-Vesttyske grænse gik, hvilket der stadig er spor af. Bl.a. i form af betonveje midt ude i ingenting, beregnet til at tanks skulle kunne komme frem i det kuperede landskab. Disse betonveje var nu sprækkede og der groede græs op i sprækkerne, hvilket jeg synes var både smukt, både for øjet, men også i en symbolsk betydning. Der hvor folk blev holdt i et jerngreb og hvor der var et tungt jerntæppe, og der hvor tunge tanks kørte rundt, er der nu frit for vandrere, cyklister og græs. Det vil jeg kalde en god udvikling.
Jeg fik også besteget Bloksbjerg, eller som det hedder i Tyskland, Brocken. Det er 1142 meter højt, og det var koldt og vådt på toppen. Det blev dog opvejet af en fantastisk udsigt samt en ærtesuppe fra en såkaldt gullashkanon.
Fra enden af Hexenstieg tog jeg tog til Frankfurt am Main, hvor jeg er nu. Frankfurt er, har jeg lige fundet ud af, en kæmpe by, og noget af det første jeg så, var en limousine og det der kunne minde meget om en stor Istedgade. Unægteligt noget af en kontrast til Harzens natur!
Her i Frankfurt skal jeg lige have ordnet nogle ting, og have modtaget en pakke med nye bøger og et pilgrimspas. Herefter går turen med tog til Sydfrankrig, hvor pilgrimsruten starter. Dvs. Meget Sydfrankrig, allerede den første dag krydser man Pyronæerne og går ind i Spanien. Jeg glæder mig meget til at komme igang med pilgrimsfæren, og til at møde en masse spændende mennesker.
Jeg håber, at alt er vel i Danmark, en ting jeg i hvert ved er vel, er at AGF fører Superligaen for første gang i 15 milliarder år.
Næste gang bliver nok fra Spanien, hav det godt indtil der.
Mikkel
PS. Lidt dårligt nyt er der også. Fik i dag en mail fra Jyske Vestkysten, der ikke vil bringe mine rejsebreve mere. "Det er ikke din skrivestil, men der sker ikke nok, til at fastholde læserne" var begrundelsen. Det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg havde allerede skrevet og sendt rejsebrev nr. 2, men det vil jeg så i stedet udgive på denne blog.
søndag den 26. juli 2009
Harzen og nye planer
Hej alle
Efter at være blevet lidt træt af det ensformige nordtyske landskab, har jeg i dag taget toget fra Braunschweig til Osterode i Harzen. Herfra skal jeg i morgen gå "Harzer-Hexen-stieg". Denne sti går gennem Harzens kuperede landskab, og bl.a. over Bloksbjerg.
Ellers er en ny plan begyndt at tage sin form. Når jeg har gået Harzer-Hexen-stieg, har jeg planer om, at tage et tog til Spanien og gå Caminoen, den gamle pilgrimsrute tværs over Nordspanien. Der er et par grunde til at jeg planlægger dette. For det første skulle det være en meget flot og spændende strækning. For det andet er det begrænset hvor mange mennesker jeg møder på min vej her i Tyskland. På caminoen vil der være en masse ligesindede som jeg kan møde og snakke med.
Det er planen indtil videre - den kan nå at ændre sig igen!
Hav det godt derhjemme...
Mikkel
Efter at være blevet lidt træt af det ensformige nordtyske landskab, har jeg i dag taget toget fra Braunschweig til Osterode i Harzen. Herfra skal jeg i morgen gå "Harzer-Hexen-stieg". Denne sti går gennem Harzens kuperede landskab, og bl.a. over Bloksbjerg.
Ellers er en ny plan begyndt at tage sin form. Når jeg har gået Harzer-Hexen-stieg, har jeg planer om, at tage et tog til Spanien og gå Caminoen, den gamle pilgrimsrute tværs over Nordspanien. Der er et par grunde til at jeg planlægger dette. For det første skulle det være en meget flot og spændende strækning. For det andet er det begrænset hvor mange mennesker jeg møder på min vej her i Tyskland. På caminoen vil der være en masse ligesindede som jeg kan møde og snakke med.
Det er planen indtil videre - den kan nå at ændre sig igen!
Hav det godt derhjemme...
Mikkel
Abonner på:
Opslag (Atom)
