Hej alle
Jeg har vaeret meget lidt aktiv paa bloggen paa det seneste. Der er ikk noget jeg hellere vil, end at beskrive for jer hvordan jeg har det, og hvad der foregaar her paa Caminoen i Nordspanien. Men det er simpelthen saa svaert, ja faktisk umuligt at beskrive den verden jeg lever i for tiden. Faktisk er det noget vi snakker en del om naar vi gaar. Vi vil alle meget gerne forklare vores venner derhjemme hvordan livet paa Caminoen er, men det er umuligt. Ja, sagt med en gammel floskel saa skal man proeve det selv.
Man er i en helt anden verden, man bekymrer sig ikke om alverdens nyheder og begivenheder og man har ingen anelse om, hvilken dag det er. Man gaar, snakker, spiser, sover, spiller kort, laeser.
Nu fik jeg maaske alligevel forklaret en smule :)
Selvom jeg ikke helt kan forklare hvordan livet i Spanien er, kan jeg forsikre jer om, at jeg har en fantastisk tid, og moeder mennesker som jeg bestemt ikke har set fo sidste gang i mit liv. Det haaber jeg i hvert fald ikke.
Til det mere praktiske: Jeg regner med at booke et fly saa jeg lander i Kbh d. 16. sep. Jeg skal til jobsamtale paa Malling Skole, hvor jeg har sogt et barselsvikariat som jeg haaber meget paa at faa.
Haaber I alle har det godt i Danmark, selvom jeg har det godt, glaeder jeg mig alligevel meget til at komme hjem og se jer allesammen, spise ordentlig mad, sove i min egen seng osv.
Kh
Mikkel
torsdag den 3. september 2009
mandag den 24. august 2009
SORRY!
Hej alle
Jeg vil gerne starte med at sige undskyld til de trofaste laesere af min blog. Det er ved at vaere et stykke tid sidenm, at jeg har skrevet. Grunden til denne manglende aktivitet er, at jeg simpelthen har det saa godt, og hygger mig saa meget, at jeg ikke har faaet skrevet.
Jeg er ved at vaere halvvejs mod Santiago de Compostela, hvilket betyder, at der er ca. 400 km tilbage.
Jeg har fundet sammen med en gruppe paa ca. 10 personer som jeg gaar sammen med, og hygger mig med om eftermiddagen. 4 englaendere, en finne, 3 tyskere og en fra Ungarn. Vi gaar, synger Take That, spiller poker med kiks, snakker om livets store sporgsmaal, griner og meget andet.
Lige nu raaber de efter mig, saa jeg smutter faktisk allerede igen! Men som I kan hoere, er alt godt her I Spanien!
Skriver snart noget laengere.
Mikkel
Jeg vil gerne starte med at sige undskyld til de trofaste laesere af min blog. Det er ved at vaere et stykke tid sidenm, at jeg har skrevet. Grunden til denne manglende aktivitet er, at jeg simpelthen har det saa godt, og hygger mig saa meget, at jeg ikke har faaet skrevet.
Jeg er ved at vaere halvvejs mod Santiago de Compostela, hvilket betyder, at der er ca. 400 km tilbage.
Jeg har fundet sammen med en gruppe paa ca. 10 personer som jeg gaar sammen med, og hygger mig med om eftermiddagen. 4 englaendere, en finne, 3 tyskere og en fra Ungarn. Vi gaar, synger Take That, spiller poker med kiks, snakker om livets store sporgsmaal, griner og meget andet.
Lige nu raaber de efter mig, saa jeg smutter faktisk allerede igen! Men som I kan hoere, er alt godt her I Spanien!
Skriver snart noget laengere.
Mikkel
fredag den 14. august 2009
Den fantastiske camino!
Hej alle
Jeg er nu 7 dage inde i min vandring paa caminoen, og indtil videre har det vaeret fantastisk. Man staar op foer 6 hver morgen, for at gaa mens man stadig kan holde ud at vaere udenfor. Omkring middag naar man frem til "refugiet" og har derefter tid til at snakke, laese, vaske toej, se byen, sove osv. Da man gaar fra refugium til refugium er det mange af de samme mennesker man moeder, og jeg er blevet gode venner med en 4-5 stykker, som jeg spiser med hver aften.
De mennesker man moeder er vidt forskellige. Der er 20 aarige piger fra Tyskland, og 70 aarige maend fra Ukraine. Faelles for dem allesammen (naesten) er, at de alle er imoedekommende og meget gerne vil snakke. Det er noget af en kontrast til de ensomme tyske landeveje. (Dermed ikke sagt at jeg ville have vaeret foruden dem.)
Blandt dem jeg snakker mest med, er en belgisk forfatter som er lidt over 40, en ungarnsk fyr paa 27, 4 canadiske piger paa 22 - 27, en finsk pige sidst i tyverne, en tysk fyr omkring de 30 og et belgisk aegtepar paa 60. Som man kan se, er det vidt forskellige mennesker.
Igaar boede vi paa et refugium der havde 7 aars foedselsdag, og der blev daekket op paa gaden med borde og stole, og en kaempe paella for enden. Bagefter var der en mand der spillede spanske snage paa harmonika.
Som I nok kan hoere, har jeg det ganske godt hernede, og jeg kan varmt anbefale folk at gaa caminoen. Det kraever ikke det store, men det giver en hel masse vil jeg paastaa.
Naa, jeg vil leve videre i caminoverdenen lidt endnu, hav det godt til naeste gang.
Mikkel
PS. Der er nye billeder paa:
http://picasaweb.google.dk/MikkelMiddelbo/MikkelPaVandring#
Jeg er nu 7 dage inde i min vandring paa caminoen, og indtil videre har det vaeret fantastisk. Man staar op foer 6 hver morgen, for at gaa mens man stadig kan holde ud at vaere udenfor. Omkring middag naar man frem til "refugiet" og har derefter tid til at snakke, laese, vaske toej, se byen, sove osv. Da man gaar fra refugium til refugium er det mange af de samme mennesker man moeder, og jeg er blevet gode venner med en 4-5 stykker, som jeg spiser med hver aften.
De mennesker man moeder er vidt forskellige. Der er 20 aarige piger fra Tyskland, og 70 aarige maend fra Ukraine. Faelles for dem allesammen (naesten) er, at de alle er imoedekommende og meget gerne vil snakke. Det er noget af en kontrast til de ensomme tyske landeveje. (Dermed ikke sagt at jeg ville have vaeret foruden dem.)
Blandt dem jeg snakker mest med, er en belgisk forfatter som er lidt over 40, en ungarnsk fyr paa 27, 4 canadiske piger paa 22 - 27, en finsk pige sidst i tyverne, en tysk fyr omkring de 30 og et belgisk aegtepar paa 60. Som man kan se, er det vidt forskellige mennesker.
Igaar boede vi paa et refugium der havde 7 aars foedselsdag, og der blev daekket op paa gaden med borde og stole, og en kaempe paella for enden. Bagefter var der en mand der spillede spanske snage paa harmonika.
Som I nok kan hoere, har jeg det ganske godt hernede, og jeg kan varmt anbefale folk at gaa caminoen. Det kraever ikke det store, men det giver en hel masse vil jeg paastaa.
Naa, jeg vil leve videre i caminoverdenen lidt endnu, hav det godt til naeste gang.
Mikkel
PS. Der er nye billeder paa:
http://picasaweb.google.dk/MikkelMiddelbo/MikkelPaVandring#
lørdag den 8. august 2009
Venlige mennesker og vandring i taage
Hej alle
Jeg sidder i en kirkeligende bygning i en lille by paa den spanske side af Pyronaerne, efter at have overstaaet forste etape af pilgrimsvandringen mod Santiago. Alle de pilgrimme overnatter paa et saakaldt refugium, som i dette tilfaelde er en sovesal med plads til 120 mennesker. Bygningen er en gammel kirke, med internet i kaelderen. Sjovt som ting moedes.
Jeg endte med at tilbringe 5 dage i Frankfurt, som faktisk viste sig at vaere en ganske interessant by. Jeg moedte nogle meget flinke mennesker paa det hostel hvor jeg boede, med hvem jeg lejede cykler, var i zoo, saa Goethes hus og andet turistgejl.
Fra Frankfurt tog jeg tidligt torsdag morgen toget til Paris, og videre fra Paris til Bayonne og tilsidst til den lille franske by Saint-Jean-Pied-de-Port. En lille togtur paa 11 timer. I Saint-Jean havde jeg booket 2 naetter paa et lille refugium. Menneskerne her viste sig at vaere utroligt flinke og imoedkommende. Om aftenen var der laekker mad omkring et stort faellesbord, og snakken gik lystigt paa tysk, engelsk, fransk og spansk. Jeg brugte fredagen paa at gaa rundt i den lille bjergby, samt at sidde og laese med en fantastisk udsigt til Pyronaerne.
Da jeg lordag morgen skulle gaa, fik jeg madpakke, og et lille lamineret digt, endda paa dansk, med. Digtet lyder:
Vandrer, det er dine spor
som er vejen, og intet andet;
Vandrer, der findes ingen vej,
vejen formes mens du gaar.
Mens du gaar formes vejen,
og naar man skuer tilbage,
ser man stien som man aldrig
igen skal betraede.
Vandrer, der findes ingen vej,
bare kolvandet paa soen.
Faktisk et ret godt digt synes jeg, og meget sigende for det at gaa.
Den forste etape var over Pyronaerne, og ind i Spanien. Efter mine undersogelser skulle denne etape vaere den haardeste, men ogsaa den smukkeste. Etapen var ret haard, men mange kraftige stigninger. Og udsigten var fantastisk, storslaaet, imponerende og helt igennem smuk...... - tror jeg. For jeg kunne kun se 10 meter frem pga. en tyk taage som hang over bjergene hele dagen. Det irriterer mig lidt, at jeg ikke kunne se noget, men mon ikke der bliver mulighed for flotte udsigter senere - det haaber jeg i hvert fald.
Naar man gaar denne pilgrimsvej moder man hele tiden mennesker, og alle er meget venlige og har lyst til at snakke. Det er noget at en kontrast til den sorgelige tyske landevej, og rart at mode nogle andre vandrere. Og alderen er lige fra 20 til 80!
Jeg smutter igen, so long!
Mikkel
Jeg sidder i en kirkeligende bygning i en lille by paa den spanske side af Pyronaerne, efter at have overstaaet forste etape af pilgrimsvandringen mod Santiago. Alle de pilgrimme overnatter paa et saakaldt refugium, som i dette tilfaelde er en sovesal med plads til 120 mennesker. Bygningen er en gammel kirke, med internet i kaelderen. Sjovt som ting moedes.
Jeg endte med at tilbringe 5 dage i Frankfurt, som faktisk viste sig at vaere en ganske interessant by. Jeg moedte nogle meget flinke mennesker paa det hostel hvor jeg boede, med hvem jeg lejede cykler, var i zoo, saa Goethes hus og andet turistgejl.
Fra Frankfurt tog jeg tidligt torsdag morgen toget til Paris, og videre fra Paris til Bayonne og tilsidst til den lille franske by Saint-Jean-Pied-de-Port. En lille togtur paa 11 timer. I Saint-Jean havde jeg booket 2 naetter paa et lille refugium. Menneskerne her viste sig at vaere utroligt flinke og imoedkommende. Om aftenen var der laekker mad omkring et stort faellesbord, og snakken gik lystigt paa tysk, engelsk, fransk og spansk. Jeg brugte fredagen paa at gaa rundt i den lille bjergby, samt at sidde og laese med en fantastisk udsigt til Pyronaerne.
Da jeg lordag morgen skulle gaa, fik jeg madpakke, og et lille lamineret digt, endda paa dansk, med. Digtet lyder:
Vandrer, det er dine spor
som er vejen, og intet andet;
Vandrer, der findes ingen vej,
vejen formes mens du gaar.
Mens du gaar formes vejen,
og naar man skuer tilbage,
ser man stien som man aldrig
igen skal betraede.
Vandrer, der findes ingen vej,
bare kolvandet paa soen.
Faktisk et ret godt digt synes jeg, og meget sigende for det at gaa.
Den forste etape var over Pyronaerne, og ind i Spanien. Efter mine undersogelser skulle denne etape vaere den haardeste, men ogsaa den smukkeste. Etapen var ret haard, men mange kraftige stigninger. Og udsigten var fantastisk, storslaaet, imponerende og helt igennem smuk...... - tror jeg. For jeg kunne kun se 10 meter frem pga. en tyk taage som hang over bjergene hele dagen. Det irriterer mig lidt, at jeg ikke kunne se noget, men mon ikke der bliver mulighed for flotte udsigter senere - det haaber jeg i hvert fald.
Naar man gaar denne pilgrimsvej moder man hele tiden mennesker, og alle er meget venlige og har lyst til at snakke. Det er noget at en kontrast til den sorgelige tyske landevej, og rart at mode nogle andre vandrere. Og alderen er lige fra 20 til 80!
Jeg smutter igen, so long!
Mikkel
søndag den 2. august 2009
lørdag den 1. august 2009
Fra Harzen til Frankfurt og snart videre...
Hej alle
Jeg har været uden internet de seneste dage, hvorfor der har været en smule stille her på bloggen. Men fortvivl ej, nu er jeg tilbage.
Jeg har i de sidste 5 dage gået gennem Harzen på den såkaldte Harzer-Hexen-Stieg. Og ja, jeg så faktisk hekse. Både i form af grimme tyskere, og i form af de mange heksefigurer der stod langs ruten.
Jeg har hidtil haft en del fordomme om Harzen – som f.eks. at det kun er småborgerlige danske pensionister der tager dertil. Det er måske også rigtigt nok, men Harzen er mere end det. Harzen er et utroligt flot og spændende område, og jeg har nydt de 5 dage jeg tilbragte der. For det første er naturen meget flot og afvekslende. Skov, bjerge, klipper osv.
Derudover ligger Harzen også lige i det område hvor den gamle Øst-Vesttyske grænse gik, hvilket der stadig er spor af. Bl.a. i form af betonveje midt ude i ingenting, beregnet til at tanks skulle kunne komme frem i det kuperede landskab. Disse betonveje var nu sprækkede og der groede græs op i sprækkerne, hvilket jeg synes var både smukt, både for øjet, men også i en symbolsk betydning. Der hvor folk blev holdt i et jerngreb og hvor der var et tungt jerntæppe, og der hvor tunge tanks kørte rundt, er der nu frit for vandrere, cyklister og græs. Det vil jeg kalde en god udvikling.
Jeg fik også besteget Bloksbjerg, eller som det hedder i Tyskland, Brocken. Det er 1142 meter højt, og det var koldt og vådt på toppen. Det blev dog opvejet af en fantastisk udsigt samt en ærtesuppe fra en såkaldt gullashkanon.
Fra enden af Hexenstieg tog jeg tog til Frankfurt am Main, hvor jeg er nu. Frankfurt er, har jeg lige fundet ud af, en kæmpe by, og noget af det første jeg så, var en limousine og det der kunne minde meget om en stor Istedgade. Unægteligt noget af en kontrast til Harzens natur!
Her i Frankfurt skal jeg lige have ordnet nogle ting, og have modtaget en pakke med nye bøger og et pilgrimspas. Herefter går turen med tog til Sydfrankrig, hvor pilgrimsruten starter. Dvs. Meget Sydfrankrig, allerede den første dag krydser man Pyronæerne og går ind i Spanien. Jeg glæder mig meget til at komme igang med pilgrimsfæren, og til at møde en masse spændende mennesker.
Jeg håber, at alt er vel i Danmark, en ting jeg i hvert ved er vel, er at AGF fører Superligaen for første gang i 15 milliarder år.
Næste gang bliver nok fra Spanien, hav det godt indtil der.
Mikkel
PS. Lidt dårligt nyt er der også. Fik i dag en mail fra Jyske Vestkysten, der ikke vil bringe mine rejsebreve mere. "Det er ikke din skrivestil, men der sker ikke nok, til at fastholde læserne" var begrundelsen. Det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg havde allerede skrevet og sendt rejsebrev nr. 2, men det vil jeg så i stedet udgive på denne blog.
Jeg har været uden internet de seneste dage, hvorfor der har været en smule stille her på bloggen. Men fortvivl ej, nu er jeg tilbage.
Jeg har i de sidste 5 dage gået gennem Harzen på den såkaldte Harzer-Hexen-Stieg. Og ja, jeg så faktisk hekse. Både i form af grimme tyskere, og i form af de mange heksefigurer der stod langs ruten.
Jeg har hidtil haft en del fordomme om Harzen – som f.eks. at det kun er småborgerlige danske pensionister der tager dertil. Det er måske også rigtigt nok, men Harzen er mere end det. Harzen er et utroligt flot og spændende område, og jeg har nydt de 5 dage jeg tilbragte der. For det første er naturen meget flot og afvekslende. Skov, bjerge, klipper osv.
Derudover ligger Harzen også lige i det område hvor den gamle Øst-Vesttyske grænse gik, hvilket der stadig er spor af. Bl.a. i form af betonveje midt ude i ingenting, beregnet til at tanks skulle kunne komme frem i det kuperede landskab. Disse betonveje var nu sprækkede og der groede græs op i sprækkerne, hvilket jeg synes var både smukt, både for øjet, men også i en symbolsk betydning. Der hvor folk blev holdt i et jerngreb og hvor der var et tungt jerntæppe, og der hvor tunge tanks kørte rundt, er der nu frit for vandrere, cyklister og græs. Det vil jeg kalde en god udvikling.
Jeg fik også besteget Bloksbjerg, eller som det hedder i Tyskland, Brocken. Det er 1142 meter højt, og det var koldt og vådt på toppen. Det blev dog opvejet af en fantastisk udsigt samt en ærtesuppe fra en såkaldt gullashkanon.
Fra enden af Hexenstieg tog jeg tog til Frankfurt am Main, hvor jeg er nu. Frankfurt er, har jeg lige fundet ud af, en kæmpe by, og noget af det første jeg så, var en limousine og det der kunne minde meget om en stor Istedgade. Unægteligt noget af en kontrast til Harzens natur!
Her i Frankfurt skal jeg lige have ordnet nogle ting, og have modtaget en pakke med nye bøger og et pilgrimspas. Herefter går turen med tog til Sydfrankrig, hvor pilgrimsruten starter. Dvs. Meget Sydfrankrig, allerede den første dag krydser man Pyronæerne og går ind i Spanien. Jeg glæder mig meget til at komme igang med pilgrimsfæren, og til at møde en masse spændende mennesker.
Jeg håber, at alt er vel i Danmark, en ting jeg i hvert ved er vel, er at AGF fører Superligaen for første gang i 15 milliarder år.
Næste gang bliver nok fra Spanien, hav det godt indtil der.
Mikkel
PS. Lidt dårligt nyt er der også. Fik i dag en mail fra Jyske Vestkysten, der ikke vil bringe mine rejsebreve mere. "Det er ikke din skrivestil, men der sker ikke nok, til at fastholde læserne" var begrundelsen. Det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg havde allerede skrevet og sendt rejsebrev nr. 2, men det vil jeg så i stedet udgive på denne blog.
søndag den 26. juli 2009
Harzen og nye planer
Hej alle
Efter at være blevet lidt træt af det ensformige nordtyske landskab, har jeg i dag taget toget fra Braunschweig til Osterode i Harzen. Herfra skal jeg i morgen gå "Harzer-Hexen-stieg". Denne sti går gennem Harzens kuperede landskab, og bl.a. over Bloksbjerg.
Ellers er en ny plan begyndt at tage sin form. Når jeg har gået Harzer-Hexen-stieg, har jeg planer om, at tage et tog til Spanien og gå Caminoen, den gamle pilgrimsrute tværs over Nordspanien. Der er et par grunde til at jeg planlægger dette. For det første skulle det være en meget flot og spændende strækning. For det andet er det begrænset hvor mange mennesker jeg møder på min vej her i Tyskland. På caminoen vil der være en masse ligesindede som jeg kan møde og snakke med.
Det er planen indtil videre - den kan nå at ændre sig igen!
Hav det godt derhjemme...
Mikkel
Efter at være blevet lidt træt af det ensformige nordtyske landskab, har jeg i dag taget toget fra Braunschweig til Osterode i Harzen. Herfra skal jeg i morgen gå "Harzer-Hexen-stieg". Denne sti går gennem Harzens kuperede landskab, og bl.a. over Bloksbjerg.
Ellers er en ny plan begyndt at tage sin form. Når jeg har gået Harzer-Hexen-stieg, har jeg planer om, at tage et tog til Spanien og gå Caminoen, den gamle pilgrimsrute tværs over Nordspanien. Der er et par grunde til at jeg planlægger dette. For det første skulle det være en meget flot og spændende strækning. For det andet er det begrænset hvor mange mennesker jeg møder på min vej her i Tyskland. På caminoen vil der være en masse ligesindede som jeg kan møde og snakke med.
Det er planen indtil videre - den kan nå at ændre sig igen!
Hav det godt derhjemme...
Mikkel
torsdag den 23. juli 2009
Artikler i Lokalavisen Århus
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090723/ARTIKLER/47529248
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090723/ARTIKLER/636116995
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090723/ARTIKLER/464633024
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090723/ARTIKLER/636116995
http://aarhus.lokalavisen.dk/article/20090723/ARTIKLER/464633024
mandag den 20. juli 2009
Wellness!
Hej igen!
Så er jeg på nettet igen, efter nogle dage i "vildmarken". Det vil sige et ret øde område, uden hostels og campingpladser, uden butikker og hvor jeg kun har passeret nogle små landsbyer hvor jeg kunne spørge om vand.
Jeg har overnattet "illegalt" i skove, og hver eneste lyd jeg hørte inde fra teltet var jeg sikker på var en rasende bondemand der kom for at tæve mig. Heldigvis havde jeg ingen ubehagelige oplevelser med sure tyskere, til gengæld som jeg ret dårligt pga mareridt hvori der indgik at jeg blev opdaget, berøvet og myrdet!
Jeg har de seneste dage gået ret langt hver dag, egentlig fordi der ikke var det store at se. Dette har medført, at mine fødder er blevet ret ømme. I dag ankom jeg endelig til en større by, Bodentisch. Da jeg kom ind i byen var der en skilt med et campingpladssymbol, der pegede lidt ud af byen. Jeg begyndte at gå den vej, troede jeg, for mine ben ville noget andet. De gik ind i centrum, fandt et hotel, gik ind i receptionen, spurgte hvor meget et værelse kostede. 49€, ok, det tager jeg. Et wellness-hotel, ok det lyder fint. Tilhørende svømmehal, ok. Lidt efter lå jeg i en blød seng, og så Tour de France-higlights fra igår. Jeg takker mine ben.
Ellers er min første artikel endelig kommet i Jyske Vestkysten. Det gjorde den søndag, og jeg har allerede sendt den til en del. Hvis du gerne vil læse den, men ikke har fået den, så skriv her, eller send mig en mail.
Jeg smutter igen, auf wiedersehen!
Mikkel
Så er jeg på nettet igen, efter nogle dage i "vildmarken". Det vil sige et ret øde område, uden hostels og campingpladser, uden butikker og hvor jeg kun har passeret nogle små landsbyer hvor jeg kunne spørge om vand.
Jeg har overnattet "illegalt" i skove, og hver eneste lyd jeg hørte inde fra teltet var jeg sikker på var en rasende bondemand der kom for at tæve mig. Heldigvis havde jeg ingen ubehagelige oplevelser med sure tyskere, til gengæld som jeg ret dårligt pga mareridt hvori der indgik at jeg blev opdaget, berøvet og myrdet!
Jeg har de seneste dage gået ret langt hver dag, egentlig fordi der ikke var det store at se. Dette har medført, at mine fødder er blevet ret ømme. I dag ankom jeg endelig til en større by, Bodentisch. Da jeg kom ind i byen var der en skilt med et campingpladssymbol, der pegede lidt ud af byen. Jeg begyndte at gå den vej, troede jeg, for mine ben ville noget andet. De gik ind i centrum, fandt et hotel, gik ind i receptionen, spurgte hvor meget et værelse kostede. 49€, ok, det tager jeg. Et wellness-hotel, ok det lyder fint. Tilhørende svømmehal, ok. Lidt efter lå jeg i en blød seng, og så Tour de France-higlights fra igår. Jeg takker mine ben.
Ellers er min første artikel endelig kommet i Jyske Vestkysten. Det gjorde den søndag, og jeg har allerede sendt den til en del. Hvis du gerne vil læse den, men ikke har fået den, så skriv her, eller send mig en mail.
Jeg smutter igen, auf wiedersehen!
Mikkel
fredag den 17. juli 2009
Alene igen!
Hej alle
Endnu en update fra Tyskland.
Toon er i dag draget tilbage til Belgien, hvilket betyder at jeg igen har landevejen for mig selv! Det var været dejligt med selskab, men nu må den ensomme vandrer klare sig selv igen, og det er også ok.
Jeg befinder mig netop nu på en campingplads i byen Alt Garge. Her er et stort "waldswimmbad" ved siden af, hvilket vi har nydt godt af i varmen. En kæmpe udendørs svømmehal midt i en skov, med 5 meter vippe og jeg ved ikke hvad. I morgen drager jeg videre, og kommer nu ind i et lidt øde område, uden campingpladser og større byer. Så må jeg se, om jeg kan klare mig i "vildmarken". Det betyder nok også, at der ikke kommer updates den næste uges tid.
I morgen skal I alle huske at læse Jyske Vestkysten, det skulle nemlig være sikkert og vist, at mit første rejsebrev skulle komme i. Jeg skal prøve at sende det ud til jeg tror er interesserede i pdf-format.
Håber I alle har det godt derhjemme - jeg smutter videre!
Mikkel
Endnu en update fra Tyskland.
Toon er i dag draget tilbage til Belgien, hvilket betyder at jeg igen har landevejen for mig selv! Det var været dejligt med selskab, men nu må den ensomme vandrer klare sig selv igen, og det er også ok.
Jeg befinder mig netop nu på en campingplads i byen Alt Garge. Her er et stort "waldswimmbad" ved siden af, hvilket vi har nydt godt af i varmen. En kæmpe udendørs svømmehal midt i en skov, med 5 meter vippe og jeg ved ikke hvad. I morgen drager jeg videre, og kommer nu ind i et lidt øde område, uden campingpladser og større byer. Så må jeg se, om jeg kan klare mig i "vildmarken". Det betyder nok også, at der ikke kommer updates den næste uges tid.
I morgen skal I alle huske at læse Jyske Vestkysten, det skulle nemlig være sikkert og vist, at mit første rejsebrev skulle komme i. Jeg skal prøve at sende det ud til jeg tror er interesserede i pdf-format.
Håber I alle har det godt derhjemme - jeg smutter videre!
Mikkel
onsdag den 15. juli 2009
Billeder
Billede 1: Begyndende pilgrimsskæg
Billede 2: Regnvejr i Tyskland
Billede 3: Foran Lauenburg og Elben
Billede 4: Udsigt
Billede 5: Toon i Regnvejr
Billede 6: Hvor skal vi nu hen?
Se flere billeder på http://picasaweb.google.com/MikkelMiddelbo/MikkelPaVandring#
tirsdag den 14. juli 2009
Lauenburg - verdens rövhul eller smuk by?
Hej alle
En hurtig update.
Vi er pt. i Lauenburg, öst for Hamburg ved floden Elben. Her er höj solskin, hvilket vi ogsaa har brug for, efter 5 dage med regn. Toon fra Belgien er her stadig, han tager hjem igen paa fredag og efterlader mig alene med landevejen igen.
Da vi först ankom til Lauenburg virkede det rent ud sagt som verdens rövhul. En frygtelig by, fuld af unge mennesker med hängerövsbukser og med mobiler til spillede höj lortemusik mens de gik rundt og skulede. Men saa kom vi til den gamle bydel, lige ved Elben, og fandt en fantastisk smuk by, med gamle huse lige ned til Elben.
Ellers kan jeg berette, at landevejen er begyndt at kräve sin pris i form af ödelagte lilletäer og ömme födder. Men modet er stadig höjt. Tiden for mit internet löber ud nu, men jeg kan lige naa at sige, at min rejseartikel ikke kom i i lördags, men til gengäld skulle det väre sikkert, at den kommer i paa lördag. Som jeg skrev sidste gang, kan interesserede faa artiklen tilsendt, mere om det naar den tid närmer sig.
Over and out herfra, hav det godt til näste gang.
Mikkel
En hurtig update.
Vi er pt. i Lauenburg, öst for Hamburg ved floden Elben. Her er höj solskin, hvilket vi ogsaa har brug for, efter 5 dage med regn. Toon fra Belgien er her stadig, han tager hjem igen paa fredag og efterlader mig alene med landevejen igen.
Da vi först ankom til Lauenburg virkede det rent ud sagt som verdens rövhul. En frygtelig by, fuld af unge mennesker med hängerövsbukser og med mobiler til spillede höj lortemusik mens de gik rundt og skulede. Men saa kom vi til den gamle bydel, lige ved Elben, og fandt en fantastisk smuk by, med gamle huse lige ned til Elben.
Ellers kan jeg berette, at landevejen er begyndt at kräve sin pris i form af ödelagte lilletäer og ömme födder. Men modet er stadig höjt. Tiden for mit internet löber ud nu, men jeg kan lige naa at sige, at min rejseartikel ikke kom i i lördags, men til gengäld skulle det väre sikkert, at den kommer i paa lördag. Som jeg skrev sidste gang, kan interesserede faa artiklen tilsendt, mere om det naar den tid närmer sig.
Over and out herfra, hav det godt til näste gang.
Mikkel
fredag den 10. juli 2009
onsdag den 8. juli 2009
Döden fra Lübeck!
Hej alle
Jeg er nu ankommet til Lübeck, efter lidt forhindringer. Efter Neustadt vandrede jeg glad videre i solskin. Fuglene sang, jeg fik en sval brise i ansigtet, naturen var smuk og alt var dejligt. Lige indtil saalen under mine elskede gamle vandrestövler rög af! Jeg havde godt nok set, at de ikke saa helt nye ud mere, men havde forträngt tanken. Nu maatte jeg efterlade dem i en gröft, og efter en taarevädet afsked, gaa videre i mine sandaler.
Der gik imidlertid kun ca. 13 sekunder, för jeg havde 60 vabler. Derfor maatte jeg tage det närmeste tog til Lübeck og köbe nogle nye. Jeg har tilbragt en dags tid i den gamle Hansestad Lübeck, og bl.a. set Döden fra Lübeck. Det viser sig, at Döden fra Lübeck er et gammelt maleri af dödedansen, som hang i Mariekirche i Lübeck. Dette maleri brändte dog i i midten af 1900tallet da Mariekirche bröndte ned. Dog er der nu et glasrelief af Dödedansen, som maa väre det tätteste man kommer paa Döden fra Lübeck.
Har en masse billeder, men sidder paa internetcafe, hvor man desvärre ikke kan uploade. Det maa blive en anden gang.
I morgen kommer min belgiske ven Toon. Jeg arbejdede sammen med Toon da jeg var i Ghana. Han tager bussen fra Antwerpen her til Lübeck, og slutter sig til mig i en 10 dages tid. Det bliver dejligt med lidt selskab paa landevejen.
Ellers kan jeg fortälle, at min förste artikel i Jyske Vestkysten gerne skulle blive bragt paa lördag. Til alle jer der ikke holder avisen, men gerne vil läse artiklen - skriv til mig, saa tror jeg at jeg kan sende jer den i pdf-format.
Til näste gang...
Mikkel
Jeg er nu ankommet til Lübeck, efter lidt forhindringer. Efter Neustadt vandrede jeg glad videre i solskin. Fuglene sang, jeg fik en sval brise i ansigtet, naturen var smuk og alt var dejligt. Lige indtil saalen under mine elskede gamle vandrestövler rög af! Jeg havde godt nok set, at de ikke saa helt nye ud mere, men havde forträngt tanken. Nu maatte jeg efterlade dem i en gröft, og efter en taarevädet afsked, gaa videre i mine sandaler.
Der gik imidlertid kun ca. 13 sekunder, för jeg havde 60 vabler. Derfor maatte jeg tage det närmeste tog til Lübeck og köbe nogle nye. Jeg har tilbragt en dags tid i den gamle Hansestad Lübeck, og bl.a. set Döden fra Lübeck. Det viser sig, at Döden fra Lübeck er et gammelt maleri af dödedansen, som hang i Mariekirche i Lübeck. Dette maleri brändte dog i i midten af 1900tallet da Mariekirche bröndte ned. Dog er der nu et glasrelief af Dödedansen, som maa väre det tätteste man kommer paa Döden fra Lübeck.
Har en masse billeder, men sidder paa internetcafe, hvor man desvärre ikke kan uploade. Det maa blive en anden gang.
I morgen kommer min belgiske ven Toon. Jeg arbejdede sammen med Toon da jeg var i Ghana. Han tager bussen fra Antwerpen her til Lübeck, og slutter sig til mig i en 10 dages tid. Det bliver dejligt med lidt selskab paa landevejen.
Ellers kan jeg fortälle, at min förste artikel i Jyske Vestkysten gerne skulle blive bragt paa lördag. Til alle jer der ikke holder avisen, men gerne vil läse artiklen - skriv til mig, saa tror jeg at jeg kan sende jer den i pdf-format.
Til näste gang...
Mikkel
søndag den 5. juli 2009
En fantastisk familie
Hej alle.
Jeg sidder i Neustadt, lidt nord for Lübeck, paa en internetcafe. Her har jeg lejet mig ind paa et lille pensionat, for at faa vasket mit töj, og for at se Wimbledonfinalen!
Efter campingpladsen i Plön gik jeg videre til den byen Malente og havde en noget när begivenhedslös overnatning paa en bigivenhedslös campingplads med begivenhedslöse tykke tyskere.
Fra Malente gik jeg videre mod Neustadt, men fandt ud af, at jeg ikke kunne naa helt til Neustadt den dag. Jeg kiggede paa mit kort, og fandt et "forsthaus" ikke saa langt fra min rute. Jeg googlede forsthaus paa min telefon, og fandt frem til, at det maatte väre et sted man kunne overnatte.
Jeg fandt huset, men konstaterede, at det ikke rigtigt lignede et sted man kunne overnatte. Anyways gik jeg hen for at spörge. "Kan man hier schlafen?" spurgte jeg paa mit skoletysk. "Eigentlich nicht" svarede den venligt-udseende mand der kom mig i möde. 2 smaa unger var med ham og raabte: "Was heißt du??!" "Ich heiße Mikkel" svarede jeg, og manden spurgte sine unger: "Kan Mikkel hier schlafen?" "JAH, JAH" raabte de, og saa var det afgjort. Forsthaus var bare et gammelt hus der ligger i skoven. I dette forsthaus boede Familien Brunken, far, mor og mange börn. Tror der var 6-7 stykker, i alle aldre. Og alle sammen nogle af de venligste mennesker jeg har mödt.
De havde en gammel husvogn jeg kunne sove i, jeg blev inviteret paa dejlig aftensmad og sad til et stykke ud paa aftenen og drak kolde Flensburger Pilsener og snakkede bl.a. Öst- Vesttyskland med faren og de to äldste sönner. Om morgenen var der däkket op til stort morgenbord. Alt i alt en fantastisk oplevelse, der trods höjredrejning, nynazisme, Morten Messerschmidt, Puk Elgaard, Go' aften Danmark, Den Store Klassefest og lange köer i Lidl, giver mig tro paa, at der stadig er haab for menneskeheden.
Jeg har glemt mit kamera paa pensionatet, saa der vil komme lidt billeder en anden gang. Bl.a. af Familien Brunken.
Til näste gang....
Mikkel
Jeg sidder i Neustadt, lidt nord for Lübeck, paa en internetcafe. Her har jeg lejet mig ind paa et lille pensionat, for at faa vasket mit töj, og for at se Wimbledonfinalen!
Efter campingpladsen i Plön gik jeg videre til den byen Malente og havde en noget när begivenhedslös overnatning paa en bigivenhedslös campingplads med begivenhedslöse tykke tyskere.
Fra Malente gik jeg videre mod Neustadt, men fandt ud af, at jeg ikke kunne naa helt til Neustadt den dag. Jeg kiggede paa mit kort, og fandt et "forsthaus" ikke saa langt fra min rute. Jeg googlede forsthaus paa min telefon, og fandt frem til, at det maatte väre et sted man kunne overnatte.
Jeg fandt huset, men konstaterede, at det ikke rigtigt lignede et sted man kunne overnatte. Anyways gik jeg hen for at spörge. "Kan man hier schlafen?" spurgte jeg paa mit skoletysk. "Eigentlich nicht" svarede den venligt-udseende mand der kom mig i möde. 2 smaa unger var med ham og raabte: "Was heißt du??!" "Ich heiße Mikkel" svarede jeg, og manden spurgte sine unger: "Kan Mikkel hier schlafen?" "JAH, JAH" raabte de, og saa var det afgjort. Forsthaus var bare et gammelt hus der ligger i skoven. I dette forsthaus boede Familien Brunken, far, mor og mange börn. Tror der var 6-7 stykker, i alle aldre. Og alle sammen nogle af de venligste mennesker jeg har mödt.
De havde en gammel husvogn jeg kunne sove i, jeg blev inviteret paa dejlig aftensmad og sad til et stykke ud paa aftenen og drak kolde Flensburger Pilsener og snakkede bl.a. Öst- Vesttyskland med faren og de to äldste sönner. Om morgenen var der däkket op til stort morgenbord. Alt i alt en fantastisk oplevelse, der trods höjredrejning, nynazisme, Morten Messerschmidt, Puk Elgaard, Go' aften Danmark, Den Store Klassefest og lange köer i Lidl, giver mig tro paa, at der stadig er haab for menneskeheden.
Jeg har glemt mit kamera paa pensionatet, saa der vil komme lidt billeder en anden gang. Bl.a. af Familien Brunken.
Til näste gang....
Mikkel
onsdag den 1. juli 2009
Danevirke, hollywoodstemning i Kiel og trådløst internet i Plön
Hej alle.
Jeg sidder på en campingplads i Plön, midt imellem Kiel og Lübeck. Her har de noget så fantastisk som trådløst internet.
Jeg startede i søndags, og det var meningen, at min far skulle gå med de første par dage. Brok og dårlige hofter satte imidlertid en stopper for at vandre, hvorfor vi tog et par dage på cykel.
Vi startede i Schleswig hvor vi så Danevirke, og forestillede os de indbildske danske tropper, der i 1864 troede de kunne slå Bismarck.
Vi overnattede i Hedeby, den gamle handelsby fra vikingetiden, og efter en overnatning på et meget ildelugtende hotel, kom vi til Kiel. Kiel er en stor kedelig by, med store betonblokke, stor industrihavn og militæranlæg. Alt dette cyklede vi igennem, da vi pludselig ser en bro der fører ud til noget bebyggelse lidt ude i vandet. Vi går derud, og det er ligesom at træde ind i en anden verden. Det er en badeanstalt, med tilhørende bar. Alt er hvidmalet, der er Frank Sinatra i højttalerne, der er palmer i hjørnerne og midt i det hele sidder 3 gamle mænd med skjorter og seler og ligner umiskendeligt mafiamænd fra Godfather. Stemningen er sløv og hyggelig, og altsammen minder mest af alt om at træde ind i en hollywoodkulisse. Faktisk så meget at vi diskuterede om vi i virkeligheden var med i en film!
Efter denne sjove oplevelse cyklede vi videre, og overnattede på Gasthaus "Zur Alte Schule". Som navnet antyder, så er det en gammel skole, der er lavet om det en pension/kro-agtig ting. Vi har de eneste gæster, og fik stort værelse, dejlig jägerschnitzel og mørk øl.
I morges tog min far tilbage til Danmark, og jeg begyndte den virkelige vandring, som indtil videre har bragt mig til denne internetvenlige campingplads i Plön.
Som bonusinfo kan det nævnes, at tyskere er utrolig glad for køtere. ALLE har en køter med i snor, og de har endda særlige strande for køtere. Jeg vil gå så langt, som at kalde Tyskland for et køterkrati.
Hav det godt indtil næste gang.
Mikkel
Jeg sidder på en campingplads i Plön, midt imellem Kiel og Lübeck. Her har de noget så fantastisk som trådløst internet.
Jeg startede i søndags, og det var meningen, at min far skulle gå med de første par dage. Brok og dårlige hofter satte imidlertid en stopper for at vandre, hvorfor vi tog et par dage på cykel.
Vi startede i Schleswig hvor vi så Danevirke, og forestillede os de indbildske danske tropper, der i 1864 troede de kunne slå Bismarck.
Vi overnattede i Hedeby, den gamle handelsby fra vikingetiden, og efter en overnatning på et meget ildelugtende hotel, kom vi til Kiel. Kiel er en stor kedelig by, med store betonblokke, stor industrihavn og militæranlæg. Alt dette cyklede vi igennem, da vi pludselig ser en bro der fører ud til noget bebyggelse lidt ude i vandet. Vi går derud, og det er ligesom at træde ind i en anden verden. Det er en badeanstalt, med tilhørende bar. Alt er hvidmalet, der er Frank Sinatra i højttalerne, der er palmer i hjørnerne og midt i det hele sidder 3 gamle mænd med skjorter og seler og ligner umiskendeligt mafiamænd fra Godfather. Stemningen er sløv og hyggelig, og altsammen minder mest af alt om at træde ind i en hollywoodkulisse. Faktisk så meget at vi diskuterede om vi i virkeligheden var med i en film!
Efter denne sjove oplevelse cyklede vi videre, og overnattede på Gasthaus "Zur Alte Schule". Som navnet antyder, så er det en gammel skole, der er lavet om det en pension/kro-agtig ting. Vi har de eneste gæster, og fik stort værelse, dejlig jägerschnitzel og mørk øl.
I morges tog min far tilbage til Danmark, og jeg begyndte den virkelige vandring, som indtil videre har bragt mig til denne internetvenlige campingplads i Plön.
Som bonusinfo kan det nævnes, at tyskere er utrolig glad for køtere. ALLE har en køter med i snor, og de har endda særlige strande for køtere. Jeg vil gå så langt, som at kalde Tyskland for et køterkrati.
Hav det godt indtil næste gang.
Mikkel
søndag den 28. juni 2009
En lang vandring starter
Hej alle.
I dag starter min lange vandring. Jeg har fået den vanvittige idé, at vandre ned gennem Europa, med mig selv og mit telt.
Her på bloggen vil der komme billeder, blogindlæg og andet godt i løbet af de næste 4 måneder.
I kan også følge mig i Jydske Vestkysten, hvor mine rejsebreve vil blive bragt 2-3-4 gange om måneden. Mere om det senere.
Mikkel
I dag starter min lange vandring. Jeg har fået den vanvittige idé, at vandre ned gennem Europa, med mig selv og mit telt.
Her på bloggen vil der komme billeder, blogindlæg og andet godt i løbet af de næste 4 måneder.
I kan også følge mig i Jydske Vestkysten, hvor mine rejsebreve vil blive bragt 2-3-4 gange om måneden. Mere om det senere.
Mikkel
Abonner på:
Opslag (Atom)
